Individuelle- eller parsamtaler

Familierådgivning

Jeg tilbyder personlige og nærværende samtaler til dig, der ønsker rådgivning og sparring omkring de udfordringer, der fylder hos dig og din familie.

Samtalerne foregår i en tryg og fortrolig ramme, hvor du frit kan dele dine tanker og bekymringer. Sammen går vi på opdagelse i, hvad der rent faktisk er på spil under overfladen, og hvad der skal til for at forløse og ændre de uhensigtsmæssige forhold og mønstre, der fastholder problematikken.

moderskab, forældrerådgivning, mor og barn, børneopdragelse

Hvad kan du få hjælp til?

Familierådgivning favner bredt og kan handle om alt fra familiens dynamikker, dilemmaer og hverdagens udfordringer til jeres generelle trivsel som familie. Her er nogle eksempler på, hvad du kan få hjælp til:

  • Bekymringer om dit barns udvikling og trivsel
  • Forstå dit barns og egne reaktioner bedre
  • Forbygge og håndtere konflikter og nedsmeltninger i hverdagen
  • Familiekonflikter og kriser 
  • Hverdagsudfordringer som putning, rutiner, følelsesregulering, udadreagerende adfærd eller opstart i institution
  • At kunne sætte tydelige men kærlige grænser uden skæld ud
  • Håndtering af eget temperament, usikkerhed, perfektionisme eller andre uhensigtsmæssige mønstre i dit forældreskab
  • At skabe mere samarbejde med dit barn

Familierådgivning kan hjælpe med at reducere børns udfordrende adfærd, forbedre forældre-barn-relationen og mindske forælderenes stressniveau

Min tilgang

Når børn udviser en udfordrende eller problematisk adfærd, er jeg særligt optaget af, at vi voksne forsøger at forstå, hvad der er på spil i barnet: Hvad forårsager bestemte reaktioner? Hvad forsøger barnet at opnå med sin adfærd? Og hvilke (uopfyldte) behov kan ligge til grund for adfærden?

Mit fokus er altid at forsøge at finde frem til årsagen og roden til udfordringerne, så vi ikke blot ender med at samarbejde med symptomerne. I min praksis har jeg desuden et stort fokus på, hvordan vi kan forebygge, at problemerne opstår, frem for primært at have øje for, hvad man kan gøre, når udfordringerne viser sig (brandslukning).

I samtalerne har jeg ikke kun blik for barnet, men også for dig og det, der sker i jeres relation og samspil. Vi bærer alle med os mønstre fra vores opvækst og tidligere oplevelser, som kan blive aktiveret på forskellige måder i familielivet. Familiens medlemmer påvirker uundgåeligt hinanden, og derfor er det vigtigt både at se på den enkelte og på dynamikkerne og samspillet i familien.

Det kan også være, at du oplever udfordringer i andre relationer, f.eks. med din partner eller dine forældre. Sammen vil vi undersøge, hvordan du kan navigere i relationerne på en måde, hvor du både skaber nærhed og forståelse, samtidig med at du forbliver tro mod dig selv og dine grænser.

Mit mål er at skabe et trygt rum, hvor du – uanset problemstillingen – føler dig mødt med anerkendelse, empati og nysgerrighed.

I mine samtaler tager jeg ansvar for processen, stiller spørgsmål, lytter nysgerrigt og hjælper dig med at få øje på nye perspektiver og handlemuligheder, der kan være hjælpsomme for dig og/eller din familie. Mit udgangspunkt er altid, at du kender din verden bedst. Derfor er samtalerne et samarbejde mellem os, hvor vi sammen går på opdagelse og undersøger problemstillingen.

Sådan arbejder jeg

Processen ved et forløb.

Før samtalen

Når du booker en tid, skriver du kort, hvad du gerne vil have hjælp til. Det giver mig en fornemmelse af, hvad du står i, og hvordan jeg bedst kan støtte dig.
Hvis jeg vurderer, at din udfordring ligger uden for mit fagområde, hjælper jeg dig gerne videre til en anden terapeut eller familierådgiver.

Du er også meget velkommen til at booke en kort, uforpligtende forsamtale på 15 minutter over telefonen. Her kan du få en fornemmelse af mig og stille de spørgsmål, du måtte have, inden du beslutter dig.

Første samtale

I vores første samtale afdækker vi sammen din – eller jeres – aktuelle situation og hverdag, så jeg får et tydeligt billede af, hvordan tingene hænger sammen.

Jeg stiller nysgerrige og åbne spørgsmål for at få et helhedsbillede og for at forstå, hvad der fylder mest, og hvordan jeg bedst kan støtte dig.

Sammen finder vi frem til den udfordring eller situation, der er vigtigst for dig at arbejde med lige nu, så samtalen får en tydelig retning og giver mest værdi for dig.

Efterfølgende samtaler 

I de efterfølgende samtaler arbejder vi mere målrettet og dybdegående med de udfordringer, der fylder mest i din hverdag.

Det er helt normalt at føle sig lidt træt efter en samtale. Det viser, at du har arbejdet med noget vigtigt.

Forløbets længde varierer. For nogle er et kort forløb tilstrækkeligt, mens andre har gavn af et længere forløb eller løbende sparring. Vi aftaler i fællesskab, hvad der passer bedst til dine behov og ressourcer.

Jeg tror ikke på quick fixes. Varig forandring kræver tid, fokus og et struktureret forløb. En enkelt samtale kan dog være relevant til mere simple spørgsmål eller afklaringer, hvor du får konkret støtte her og nu.

Det praktiske

Samtalerne foregår online via Teams. Der er også mulighed for at tage samtalerne over telefon.

En e-mailkonsultation foregår ved, at du sender en mail til kontakt@familiefundamentet.dk med ét overordnede emne samt dine spørgsmål og udfordringer. Jeg svarer tilbage med én fyldestgørende mail inden for 3 hverdage.

Individuel samtale: 800 kr. (60 minutter)

Parsamtale: 1200 kr. (90 minutter)

E-mail konsultation: 350 kr.

Pakkeforløb af 3 x individuelle samtaler: 2200 kr. 

Pakkeforløb af 3 x parsamtaler: 3400 kr. 

Obs: Jeg har fuld tavshedspligt, og jeg modtager løbende supervision.

Forløb

day-care-head-of-school
5 ugers forløb: Store følelser
Pris: 3500 kr.

Uge 1 – En introsamtale på 75 minutter samt et efterfølgende skriv med dine personlige fokuspunkter frem mod næste gang.

Uge 2 – Mulighed for skriftlig sparring, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer undervejs.

Uge 3 – En samtale på 60 minutter samt et kort skriv med fokuspunkter til næste gang.

Uge 4 – Mulighed for skriftlig sparring, hvis du har brug for støtte eller afklaring.

Uge 5 – En samtale på 60 minutter samt et afsluttende skriv og anbefalinger til det videre arbejde.

-------------------------------
Formål og fokus for forløbet

Dette forløb er til dig, der oplever, at konflikter, raseriudbrud og store følelser fylder meget i hverdagen – og som ønsker at forstå dit barn bedre, vide hvordan du bedst kan møde det i svære situationer og få redskaber til styrke dit barns følelsesregulering og skabe mere ro, samarbejde og tryghed i familien.

“Sofias rådgivning gav os nye indsigter og perspektiver, samt helt konkrete råd og værktøjer til at tackle problemerne på en helt anden måde. Det har styrket vores relation til vores datter og gjort det nemmere for os at møde hende i hendes store følelser.”

Mor til 3-årig

Booking

Udfyld venligst kontaktformularen, hvis du ønsker at booke en samtale. 
Du er også velkommen til at bestille en 15-minutters gratis og uforpligtende telefonsamtale. 

Dansk kontaktform